Dag og Tid
Lørdag og søndag kl. 10.00 – 15.00
Dato
3. september 2022 - 4. september 2022
Sted
"Kunstværket", Ledreborg allé 100 A, 4000 Roskilde
Pris
2.600 kr. inkl. kaffe og te.
Lektioner
2 lektioner, I alt 12 timer
Tilmeldingsfrist
20. august 2022

Ledige pladser: 10

Akvarelkursus I weekend kursus

Pris: 2.600 kr. inkl. kaffe og te.

Dato: Lørdag d.03. og søndag  d. 04. september 2022.

Tid: kl. 10.00 – 15.00 begge dage.

Underviser: Pia Brix Thomsen

Et weekendkursus for dig der gerne vil prøve kræfter med akvarellens fortryllende teknik og udtryk. På kurset vil du blive introduceret til basale akvarel teknikker. Vi starter med farveøvelser og info om akvarelpapir, farver, pensler og brugen af vand. Derefter skal vi arbejde efter opstilling, hvor vi udover et objekt (frugt, sten, gren eller andet) også arbejder med skygger, baggrund og laseringsteknik. Er vejret til det bevæger vi os ud i naturen. 

Kurset er for nybegyndere og letøvede. 

Materialer er IKKE inkluderet i dette kursus. Du kan medbringe dine egne foretrukne materialer. Materialeliste tilsendes før kurset. Der er mulighed for at købe akvarelpapir og farver på kurset.

 

Om underviseren:
Bio
PIA BRIX-THOMSEN har de sidste 30 år markeret sig stærkt på kunstscenen med sine energifyldte og farvemættede abstrakte værker. Især bemærker man i hendes værker passionen og talentet for at arbejde med lys og dybde.
Hendes værker er på engang rolige og afbalancerede og dog sanser man samtidig et kraftfuldt temperament. Hun har siden hun færdiggjorde sin uddannelse i 1993 udstillet i utallige sammenhænge i Danmark og i udlandet.
De sidste 20 år primært i galleri i Chicago og i Oslo. Pia har udover sit skabende arbejde også flittigt undervist og vejledt i
kreative processer de sidste 30 år. Pia er uddannet på det Fynske Kunstakademi og medlem af Billedkunstnernes
forbund BKF.
Pia har tidligere arbejdet med akvarel. Hun har på sine mange studierejser medbragt akvarelfarver og lavet akvarelrejsebøger med skitser af naturen i området. Det er først for 10 år siden hun for alvor begyndte at dykke ned i akvarellens tekniske disciplin. Siden er hun vist som man siger ”blevet bidt” af at arbejde med akvarel. Det er desuden tydeligt at der er et stærkt slægtskab mellem hendes akvareller og den teknik hun bruger i sine akrylmalerier for at frembringe lys.
Hun siger selv om det at arbejde med akvarel; ”Det, der fascinerer mig mest ved at arbejde med akvarel, er når samspillet mellem det hvide papir, farvepigmenter og vand lykkes og der i dette møde opstår det mest fantastiske lys. Det kræver en nærmest zen- agtig tilstand at facilitere dette samspil, ellers lykkes det ikke.